Bestil online eller ring
7015 4141
Alt om 25 års jubilæumsshowet i Disneyland® Paris
Der sker noget magisk fra den 26. marts 2017! Her vil Disneyland® Paris funkle i anledningen af parkens 25 års jubilæum og give både dig og børnene en oplevelse for livet. Disneyland® Paris har brugt de sidste 25 års erfaring til at sammensætte et helt specielt og ekstraordinært show, hvor parken forvandles til en fantastisk glitrende overraskelse. Lad dig fortrylle med de klassiske fortællinger som stråler som aldrig før og nye eventyr får glød i dette ny og storslåede show som kun kan opleves i Disneyland® Paris. Det store 25 års jubilæumsshow er en unik chance for at opleve magien som aldrig før.

Læs om alle de store nyheder

Mickey vil stolt præsentere ”Happy Anniversary Disney”, hvor mange af hans venner vil hjælpe ham med at lave et show fuld af magi. Disney Dreams, som er det store afslutningsshow om aftenen, vil være endnu mere magisk end før. Der er virkelig skruet op for magien, så udnyt denne enestående mulighed for et endnu smukkere og mere spektakulært besøg i Disneyland Paris® under fejringen i  2017. Velkommen til magiens smukke og fortryllende verden!
I 2017 fejrer Disneyland Paris® 25 års jubilæum – og det kommer ikke til at gå stille for sig. Derfor er 2017 netop det år, I skal besøge det magiske Disneyland Paris®. De store festligheder begynder den 26/3 2017 og fortsætter hele året ud. Der er lagt op til det helt store jubilæum, og Disneyland Paris® vil tage sig flottere ud end nogensinde før. I vil opleve nye shows, nye parader og en helt masse ombyggede, fornyede og nye forlystelser.

NYHED! Det stjernespækkede Disney Illuminations Show

Mickey Mouse er jeres guide gennem uforglemmelige Disney-øjeblikke med scener fra de gamle Disney klassikere, såvel som fra nye eventyr som Star Wars, Frost og Pirates of the Caribbean. 
Når mørket falder på i Disneyland Park, skal I forberede jer på at blive blændet af dette eventyrlige show. Sleeping Beauty Castle vil glitre som aldrig før, når det bliver lyst op af fyrværkeri, fantastisk lysshow og smukke special effekter i Disney Illuminations Show.

NYHED! Disney Stars on Parade - Jubilæumsshow

Og glæd jer - I vil næsten falde bagover, når I ser dragen, som spyer ægte ild! 
Vær klar til at genopleve jeres favoritøjeblikke, som I aldrig har set dem før! Vær klar med kameraet til denne splinternye parade, og blink til dine favoritter af Disney karaktererne, når de ruller ned ad Main Street U.S.A, i spektakulære nye scener og rammer.

NYHED! Star Wars overtager Space Mountain

Vil Kraften være med jer hele vejen? Find ud af det, når I suser ud i rummet med Star Wars Hyperspace Mountain!
Sus igennem rummet i denne Disneyland Paris-klassiker, nu med et fantastisk twist af Star Wars! I Star Wars Hyperspace Mountain vil I tilslutte jer Oprørerne, og bane jer vej gennem en hær af Imperial TIE fighters, før I skal i direkte kamp mod den truende Star Destroyer. 
 

NYHED! I Disney-stjernernes klare skær - Mickey præsenterer

Mickey har selvfølgelig taget sit allerfineste tøj på, når I både skal underholdes med sang og dans - så I kan godt begynde at glæde jer.
Vær med til at fejre 25 år med Disneyland Paris®, når Mickey præsenterer: ”Happy Anniversary Disneyland Paris”. Mickey har kaldt til gilde, og inviteret Chip og Chap, Fedtmule og mange andre af sine berømte Disney-venner til et glitrende 25-års jubilæumsshow, som I sent vil glemme!

NYHED! Star Tours vågner igen

I vil endda også kunne støde på Dødsstjernen! Lad jeres Star Wars favoritter bane vej for jer, og få enestående overraskelser ved hver destination i denne sindsoprivende 3D attraktion! 
 
Besøg Discoveryland i Disneyland Park! Her vil I opleve et intergalaktisk eventyr, som alle Star Wars-fans med garanti vil elske! Her er mere end 70 forskellige kombinationer af rum-missioner, og I kan f.eks. lade ”Star Tours: Eventyrene Fortsætter” tage jer på en rejse til planeterne Jakku, Hoth, Tatooine og mange flere. 

NYHED! Tag til eventyrbal med Disney-prinsesserne


Følg de små royale familiemedlemmer til bal på Royal Castle Stage i Disneyland Park, hvor en række af de smukke Disney-prinsesser som Belle, Askepot, Aurora og Snehvide, holder en majestætisk fest for at fejre Disneyland Paris’ 25 års jubilæum. Det bliver spektakulært, og de små vil elske det!

Hvad kan I ellers opleve?

Skal børnene forkæles lidt ekstra i anledning af det store 25 års jubilæum, kan I tage lidt stjernestøv med hjem. Vælg f.eks. mellem de altid nuttede bamser, stjerneformede jubilæums-briller, tryllestave og glitrende Minnieører.
Disneys 25 års jubilæum bliver også fejret med kulinariske lækkerier, da kokkene har været på overarbejde for at skabe nye og fantasifulde retter. Nyd lækre hovedretter og  uimodståelige desserter i Disney® Parks' restauranter og på Disney® Hotels.

Vi tilpasser din søgning... Søger... Vent venligst et øjeblik! Et øjeblik...